Efter et kommunalvalg står mange byråd, regionsråd og bestyrelser i kommunalt ejede eller kommunalt udpegede organisationer – fx kommunale selskaber, §60-fællesskaber og selvejende institutioner – overfor at skulle sætte ny retning.
Vil I have en professionelt faciliteret proces, der munder ud i en kort, klar og inspirerende vision, som giver pejling for de næste fire år eller længere?
Vil I undgå de klassiske faldgruber, hvor visionen bliver en intetsigende floskel eller et langt dokument, som ingen husker?
Vil I sikre, at både politikere, direktion, ledere, medarbejdere, borgere og erhvervsliv kan se sig selv i visionen?
Så er en målrettet visionsproces det rigtige næste skridt.
Hvorfor en visionsproces er vigtig:
En stærk vision er organisationens ledestjerne: den skaber et fælles billede af en ønskværdig fremtid og besvarer det afgørende spørgsmål hvor skal vi hen?
Visionen giver politisk og organisatorisk retning, skaber opbakning til forandringer og hjælper jer med at prioritere ressourcerne, så de mange daglige beslutninger trækker i samme retning.
Sådan arbejder vi – trin for trin:
- Planlægning: Afklaring af visionens tidshorisont, hvem der skal involveres og i hvilken grad visionen skal gå på tværs af fagområder.
- Inputs: Politikere, ledere, nøglemedarbejdere og eksterne interessenter giver inputs til visionen via interviews og workshops. Inputs handler om tre ting: Forbedringer (hvad skal I lykkes bedre med end i dag?), Fremtidsdrømme (hvad er det ekstraordinære I drømmer om at opnå?), Fortællinger (hvad vil I være kendt for om fire, otte eller tolv år?).
- Skriveværksted: På baggrund af inputs udarbejder jeg udkast til et visionsdokument bestående af 3-5 pejlemærker og en samlende vision.
- Kvalificering: Involvering af politiske og administrative nøgleaktører, som kvalificerer visionsdokumentet. Deres forslag til ændringer indarbejdes i visionsdokument.
- Politisk behandling: Sagsfremstilling, høringsproces og endelig vedtagelse.
- Kommunikation og forankring: Kommunikationsplan for intern og ekstern formidling af vision samt plan for at omsætte visionen til strategier, politikker og handleplaner.
Udbytte:
- En vision med plads til politisk forskellighed – som alligevel sætter en fælles kurs.
- Et bredt ejerskab på tværs af politikere, ledere, medarbejdere og lokale aktører, som sikrer jer legitimitet i organisationen og lokalsamfundet.
- En inspirerende fortælling om, hvad I vil arbejde for at forandre i fremtiden, som kan guide beslutninger og prioriteringer – både politisk og administrativt.