Mangler I en samlet plan for at tiltrække og tilknytte medarbejdere?

Kæmper I med høj medarbejderomsætning, stigende sygefravær eller få kvalificerede ansøgere?

Vil I skabe resultater i driften – uden at slide ledere og medarbejdere op?

Så er et målrettet forløb med udvikling og implementering af en HR-strategi det rette skridt.

Hvorfor arbejde strategisk med HR:

Arbejdsstyrken skrumper, konkurrencen om talent stiger, og kravene til faglighed og effektivitet vokser. En stærk HR-strategi imødekommer disse vilkår, så I kan:

  • skabe en attraktiv arbejdsplads, som dygtige mennesker aktivt vælger til – og bliver på.
  • udnytte den eksisterende arbejdsstyrke bedre og udvikle de kompetencer, I mangler.
  • frigive tid til kerneopgaven gennem smartere processer og teknologi.

Sådan arbejder vi – trin for trin:

  • Analyse af nutidsbilledet: Kortlægning af, hvor I lykkes godt og mindre godt som attraktiv arbejdsplads med afsæt i helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads, samt overblik over sygefravær, medarbejderomsætning, aldersprofil m.v.
  • Strategiske indsatsområder: faciliterede leder- og medarbejderworkshops, hvor de vigtigste indsatsområder og konkrete indsatser identificeres og prioriteres.
  • Klar formulering: udarbejdelse af en samlet HR-strategi med klare strategiske indsatsområder og indsatser for de næste 1-2 år.
  • Governance og ressourceestimat: Nedsættelse af styregruppe, implementeringsansvarlige og implementeringsteams med klare roller. Realistisk ressourceestimat ift. tid, økonomi og bemanding.
  • Implementering og opfølgning: udarbejdelse af implementerings- og kommunikationsplan, hvor vi beskriver ”de første 100 dage” – hvem gør hvad hvornår, og hvordan følges der op?

Udbytte:

  • En skarp HR-strategi med få, prioriterede indsatsområder og konkrete indsatser, der adresserer både kapacitetsudfordringen (have nok medarbejdere) og kompetenceudfordringen (have medarbejdere med de rette kompetencer).
  • En klar implementeringsplan og governance, så strategien bliver levet – ikke bare skrevet.
  • Fælles ejerskab til HR-strategien på tværs af ledere og medarbejdere som følge af en involverende proces.