Oplever du, at nogle af dine medarbejdere har svært ved at se meningen med deres arbejde?

Eller fornemmer du, at det er uklart, hvad det højere formål er med de opgaver, I løser?

Hvis ja, har du en vigtig ledelsesopgave i at tydeliggøre organisationens mission – dens grundlæggende formål. En klar og velformuleret mission styrker medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdet – og kan dermed øge både engagement og præstation.

Hvorfor formålsdrevet ledelse er vigtig:

Missionen – som også bliver kaldt for organisationens formål, purpose, why eller raison d’être – skal give svar på to centrale spørgsmål:

  • Hvilken værdi er organisationen sat i verden for at skabe?
  • Hvem skal organisationen særligt skabe værdi for?

Missionen tydeliggør altså organisationens grundlæggende eksistensberettigelse. Eller sagt på anden vis: Missionen skal gerne beskrive, hvem der ville savne din organisation, og hvad de konkret ville savne, hvis organisationen ikke længere fandtes.

For at undgå, at missionen bliver en højtravende floskel, skal den kobles direkte til organisationens kerneopgave og kerneydelser:

  • Missionen: Hvorfor eksisterer organisationen?
  • Kerneopgaven: Hvilken overordnet opgave er alle ansatte fælles om at løse?
  • Kerneydelser: Hvilke konkrete ydelser eller produkter leverer I?

Når mission, kerneopgave og kerneydelser står klart, opstår en tydelig forbindelse mellem organisationens eksistensberettigelse, den fælles opgave og de konkrete leverancer.

Det får I med fra foredraget:

I får viden og værktøjer til at:

  • Tydeliggøre missionen og skabe mening i arbejdet.
  • Formulere mission, kerneopgave og kerneydelser med blik for organisationens virkelighed.
  • Kommunikere på en måde, der sikrer, at medarbejdere oplever sammenhæng mellem den værdi, organisationen er sat i verden for at levere, og de konkrete opgaver, de løser.

Indholdet tager afsæt i bogen “Er der nogen hjemme i strategihuset? Sæt retning med vision, mission, strategier og værdier”.

Udbytte:

Deltagerne går fra foredraget med:

  • En praktisk forståelse af, hvordan missionen kan skabe mening i arbejdet.
  • Redskaber til at formulere og forankre mission, kerneopgave og kerneydelser.
  • Inspiration til at gøre organisationens mission til et omdrejningspunkt for driften af organisationen.