Møder du modstand, fastlåste vaner eller tomme blikke, når du præsenterer forandringer?

Går jeres forandringsprojekter let over tid og budget – eller mister de tempo undervejs?

Er det uklart for medarbejderne, hvad forandringen betyder for deres hverdag?

Hvis ja, er dette foredrag relevant for jer.

Hvorfor forandringsledelse er vigtig:

Forandringer fejler sjældent på idé – men ofte på implementering. Menneskelige bias som planlægningsfejlslutning, urealistisk optimisme og ønsketænkning får os til at undervurdere tid, omkostninger og ”bøvl”.

Resultatet er velkendt: Projekter, der går over tid, sprænger budgetter og ikke leverer de lovede gevinster – det professor Bent Flyvbjerg kalder planlægningens jernlov.

Samtidig kan uklar retning, for lidt involvering og uklare konsekvenser vække modstand – ikke som trods, men som en naturlig beskyttelsesreaktion. God forandringsledelse handler derfor om at skabe mening, ejerskab og tryghed, mens I holder styr på planer og risici.

Det får I med fra foredraget:

I får viden og værktøjer til at:

  • Sætte retning med en vision, så forandringen giver mening – også lokalt.
  • Oversætte forandringen til konkret adfærd, så alle ved, hvad der skal gøres anderledes.
  • Involvere medarbejdere klogt, så ejerskab og engagement vokser.
  • Planlægge realistisk, så tid, budget og gevinster holder – bl.a. med premortem-analyse.
  • Designe processer, der imødekommer de psykologiske reaktioner, som forandringer ofte udløser.

Indholdet bygger på forskningsbaserede indsigter om forandringsledelse, implementering og adfærdsdesign – omsat til praktiske greb for ledere, der skal lede forandringer.

Udbytte:

Deltagerne går fra foredraget med:

  • En skarp, evidensbaseret forståelse af, hvorfor forandringer går galt – og hvordan I undgår faldgruberne.
  • Konkrete værktøjer til at forebygge implementeringsfiaskoer og sikre momentum.
  • Praksisnære metoder til at skabe opbakning til forandringer.